Den svære 3'er

Man snakker tit om den svære 2’er, men i dette tilfælde er det vel nærmere er den svære 3’er. ”The Fame” og ”The Fame Monster” blev jo begge kæmpe succeser. Når man ser på denne succes, er der virkelig noget at leve op til, for den gode Gaga.

Personligt synes jeg pladen kræver et par gennemlytninger, men så begynder den også så småt at vokse på én. Den 17 numre lange plade bliver leveret forholdsvist sikkert, med et par enkelte bump på vejen. Her kan bl.a. nævnes ”Goverment Hooker” og ”Americano”.  Smag er heldigvis individuel, men disse to springer jeg gerne over når cd’en er i anlægget.

Jeg synes man sidder tilbage med en følelse af, at man har hørt en rigtig god pop plade. Fra den starter til den slutter, kommer man både omkring mexicansk inspirerede toner i ”Americano”, tyske gloser i ”Scheisse” og en saxofon solo anno 2011, i ”The edge of glory”.

Gaga kommer godt omkring i stil og lyd og denne plade er mere varierende og nok ikke så ”lige til” i forhold til de tidligere. Dette vil nok ærgre folk med hang til den lidt blødere pop som man især hørte på ”The Fame” og til dels ”The Fame Monster”. Men jeg synes klart det er et frisk pust.

Desværre sidder jeg også tilbage med følelsen af IKKE, at have hørt den nye ”Just dance”, ”Pokerface” eller ”Bad romance”. Der er nogle rigtig stærke numre, helt sikkert. Her kan bl.a. nævnes ”Judas”, “Hair”, “Bloody mary”, “Highway unicorn (road to love)”, “Heavy metal lover” og “The edge of glory”, for bare at nævne et par stykker.

Men helt sikkert en stabil pop plade, som i mine øjne dog ikke når samme højder som ”The Fame Monster”.